TEMP, FUGT OG LUFT

Temperatur, fugtighed og lufthastighed

Temperatur, fugtighed og lufthastighed er tre vigtige parametre ved måling af bl.a. indeklima.

Hos Elit finder du et godt sortiment af instrumenter for måling af termisk indeklima.


 

preload spinner

preload spinner
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{text.COMPARE}}

Temperaturmåling

For måling af temperatur bruges et termometer. Termometre findes i forskellige typer med forskellige egenskaber og med forskellige muligheder for måling af lufttemperatur, væsketemperatur, overfladetemperatur, massetemperatur, berøringsfri temperaturmåling mm.

Valg af termometer

Kontakttermometer er den mest almindelige type af håndholdte termometre. Disse termometre er normalt forsynet med en probe, som måler temperaturer ved fysisk kontakt med en genstand.

Der er en række punkter, som du skal tage stilling til, når du vælger et termometer. F.eks:

En trådføler er især velegnet til måling i ovne, køleskabe, frysere osv. Se mere omkring vores luftfølere her.

Berørings temperaturmåling

Temperaturmåling kan også udføres berøringsfrit med et infrarødt termometer. 
Et infrarødt termometer måler overflade temperaturen. 
Alle genstande udstråler infrarødt (IR) energi afhængig af objektets temperatur. Denne IR energi ses af instrumentets detektor, der konverterer energien til et elektrisk signal. Man kan så aflæse værdien direkte, på instrumentets display, som en temperatur.

Valg af Infrarødt termometer

Forskellige overflader udstråler den infrarøde energi forskelligt. Derfor skal du vælge et IR termometer med justerbar emissionsfaktor, som kan kompensere for dette.
Infrarød temperaturmåling benyttes ofte til at skanne og søge særlige varme genstande/punkter. Derfor skal dit IR termometer være forsynet med min/max og alarmfunktioner.
Infrarøde termometer er normalt forsynet med et lasersigte som indikerer midten af målepunktet. For tydeligt at se omkredsen af målepunktet anbefales et infrarødt termometer med dobbelt laser indikering.

Fugtighedsmåling

Ved måling af fugtighed skelnes der normalt imellem måling af luftfugtighed og måling af fugt i materialer. Luftfugtigheden bliver målt i procent RH og er udtryk for, hvor mættet luften er af fugt. Du kan måle den relative luftfugtighed med en fugtmåler eller et hygrometer - som det også kan kaldes. Den relative luftfugtighed ændrer sig med temperaturen. Jo højere temperaturer er, des mere vand kan luften optage.

Valg af hygrometer/luftfugtighedsmåler

Et godt hygrometer skal være nem at betjene, have et stort måleområde på mindst 1-99% RH samt have indbygget min/max og datahold funktion. Det bedste valg er et instrument med mulighed for datalogning og gratis Androide og iOS app, for nem dokumentation. Dit hygrometer bør også kunne måle luft-/omgivelsestemperaturen.


Måling af fugt i materialer

Før maling eller anden behandling, kan det være vigtigt at kende fugtigheden i materialer. Der findes forskellige metoder til at søge og måle fugt i materialer.

Instrumenter med nåle indstikselektroder til måling af fugt i træ og ”bløde” materialer. Nålene indstikkes i materialet. Fugtmålere med nåle er baseret på måling af elektriske modstand mellem nålene. Den elektriske modstand  varierer afhængigt af både træets densitet, fugtighed og temperatur. Instrumentet skal altid indstilles til den træart/materialetype, som der skal fugtmåles på.

Alternativt kan der anvendes Instrumenter uden nåle, som udfører en såkaldt ”non-destruktiv” måling. Disse instrumenter har typisk en kugle eller en måleflade, der holdes mod materialet. 
Disse instrumenter er velegnet til at søge fugt under overflader, som f.eks. er belagt med fliser, membraner ol. uden at beskadige disse.

For yderligere oplysninger kan du kontakte ELIT på telefon 4844 6060

Måling af lufthastighed/luftmængde

Med nye skærpet krav til isolation og energiforbrug i bygninger og boliger, er det blevet ekstra vigtigt at have styr på indeklimaet. For at have et godt indeklima er det nødvendigt med korrekt ventilation og luftskifte. Instrumenter for måling af lufthastighed kaldes normalt et anemometer.

Når du arbejder med ventilation og indeklima, er det vigtigt at kunne måle lufthastighed og luftmængde. Lufthastighed kan måles på flere måder:

  • Vingehjuls måling med et vingehjulsanemometer. Dette bruges især til direkte måling af lufthastighed over armaturer, ventiler og riste.
     
  • Pitotrør er et dobbeltrør, som i kombination med et differenstrykmanometer måler total tryk og statisk tryk i en ventilationskanal. Dette kan instrumentet omsætte til en lufthastighed. Pitotrørsmåling er især velegnet ved måling på høje hastigheder og ved beskidt luft.
     
  • Varmetrådsanemometer med en varmetråds probe har mange gode egenskaber. Princippet for varmetrådsfølere er en opvarmet tråd, som bliver afkølet af luftstrømmen. Ud fra temperatur og afkøling kan instrumentet vise lufthastigheden. Et varmetrådsanemometer anvendes ved måling i ventilationskanaler og er velegnet ved små hastigheder. Varmetråden er dog sårbar for snavs og slag.

Valg af lufthastighedsmåler/anemometer

Hvis du kun kan måle lufthastigheden ved et armaturer, ventiler eller rist, skal du vælge et vingehjulsanemometer. Lufthastigheden måles normalt i m/s (meter i sekundet). De fleste anemometre måler også lufttemperaturen og bør også være forsynet med min/max og gennemsnits funktion.

Med et varmetrådsanemometer opnår du flere fordele. Du kan bl.a. måle i ventilationskanaler og ved indstilling af kanalstørrelse kan instrumentet også vise flow/luftmængde i m3/h.
Vælg et instrument med teleskop probe, så du også kan måle i midten på større kanaler. Alle varmetrådsanemometre kan måle luft temperatur og de smarte kan også måle luftfugtighed. Vælg et instrument med min/max, gennemsnit og datalogger funktion, for nem og hurtig dokumentation.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for gode tilbud og nyttig information!

<>